Sider

søndag den 31. juli 2011

Min datters hår - Smart i en fart....!

Min ældste datter har været meget længe om at få hår. Da hun var omkring et år havde hun en ægte voldborg frisure, så jeg trimmede hende til ca 5 mm på hele issen og tænkte at nu måtte det gro ud ligeligt fordelt over det hele.

Da hun var ca. 2 år var det igen groet ud i tjavser og jeg tænkte at jeg måtte trimme det der sad ned over ørene til en smart korthårsfrisure med de 1,5-2 cms strit på toppen, desværre glemte jeg afstandsstykket, hvorfor jeg til mange begejstring - andres skræk gav hende en bred hanekam - slet og ret! Jeg synes det var bedre end at være skaldet i den ene side!

Nu er hun 3 år og det er vokset rigtig meget og til min overraskelse fået de vidunderligste lyse krøller, men stadig har hun helt korte plamager i siderne og i hårgrænsen i panden.
Jeg har gennem noget tid kigget på det og overvejet....
Da jeg alligevel var igang med at friserer hendes efter badet, besluttede jeg at et let pandehår kunne dække de lidt kedelige plamager.
Så med lovning på en skub-op-is, sad hun forbløffende stille mens jeg klippede. Jeg ved ikke om jeg synes det blev helt godt da de anarkistiske krøller ikke helt samarbejder, men i hvertfald blev det ikke 100% Povl Kjøller.
Jeg vil lige se på om det er okay, ellers må vi een tur til en frisør på frederikssundvej der har en flyvemaskine man kan blive klippet i med åbningstilbud til 60 kr for børneklipning......!

Jeg er også ret overvældet over at min kun 8 mdr gamle datter har mere hår nu end den store da hun var 2 år!!

Jeg synes egentligt ikke det er klædeligt at være alt for forfængelig på ens børns vegne.
Men vi ønsker nok allesammen at vores børn ser nogenlunde pæne ud, trods 11 tallet under næsen samt savl og pletterne på tøjet ?

Fordeling af opmærksomhed

Som alle flergangs mødre har jeg naturligvis også gjort mig tanker om at jeg ville varetage begge mine piger interesser og dække deres behov for opmærksomhed og aktivitet på hvert deres niveau.

Og i en hekstisk hverdag med børnehave, madlavning, spædbarn, søvnmangel og blot et sæt hænder. Skal der lidt puslespil til!
Den ældste er hos hendes far 2-3 overnatninger om ugen, så bæbsens behov for alenetid er i allerhøjeste grad dækket.

Så det store hovedbrud har været den stores behov, jeg har både ligget søvnløs og halvtudet indimellem (specielt da jeg var hormonel og gravid) og tænkt på om omkostningen var for stor ved at få lillesøster.
Hvilket det bestemt ikke har været, da hun er en meget hengiven og omsorgsfuld storesøster.
Jeg vil næsten påstå at det er det bedste jeg har gjort for min ældste datter.

I starten efter kejsersnittet var hun ekstra meget hos både Far og Farmor (de har været en virkelig kærkommen hjælp både før og efter graviditen)

Jeg husker fra første gang at jeg havde mange kvaler med at lade nogen passe hende.
Denne gang har de været meget nemmere for mig, dette kan nok tilskrives både nødvendighed og erfaringen at børn oftest klarer den slags meget bedre end deres forældre.


Så jeg tror hun måske var 2 måneder, da hun blev passet første gang et par timer, hun har fortrukket at blive ammet, men har dog ikke haft nogen kvaler ved at tage en flaske i disse tilfælde.
Det kan tilføjes at jeg har fået meget madglade børn, men der er vist heller ikke fortilfælde i min familie med nogen der har fornægtet sig køkkenets glæder ;)

Så hvad har jeg så fortaget mig med min ældste datter?

Første gang hentede jeg hende i børnehaven og tog hende med på legepladsen, bagefter spiste vi hummus med salat, friskbagt brød, et par falafler på "Det arabiske spisehus - Ahaaa" på blågårdsgade. Det er en af hendes hofretter at sidde der og snaske brødet i hummus og bælle sød myntethe til.
Hjemme igen havde jeg tid til at sætte mig på gulvet med hende og se barbapapa (staves?) og tale om alt hvad der skete i tegnefilmen. Hun kom i bad og blev puttet med flere sange, på normale dage var det sådan at lillesøster skulle ammes når hun skulle sove, så putte-hyggen var noget begrænset i den periode. Hun var mega glad og kyssede mig 1000 gange til godnat. en halv time senere kom lillesøster hjem og blev ammet og puttet OG vi havde allesammen haft en god dag.

I et par andre tilfælde har vi lavet pandekager og har man børn ved man at pandekager er rendyrket kærlighed og absolut ikke noget der behøver være usundt. Min datter synes i alt faldt at madpandekager er helt okay også...

Jeg er glad for at de fleste ting oftest lykkedes meget bedre end min til tider kæftende dystopiske fantasi... Altså kan det meste lade sig gøre med god planlægning og et godt netværk.

Og skulle nogen af disse fantastiske mennesker læse med min dybeste TAK for at lade vores liv lykkedes!!!

fredag den 29. juli 2011

Giv agt - kreative børn!

Hvorfor er det at børn altid er et skridt foran, hvad angår ulykker både dem der er til at smile af samt dem der får een til at føle sig som en fiasko som mor?

Jeg har nu fået sikret hjemmet, efter bedste evne. 
Først og fremmest lå det lige til højrebenet at købe en sikkerhedspakke til stikkontakter, skabe og skuffer.



Min ældste datter ville blive en god ninja, hun var en sand mester til at lave ravage mens jeg sov. 
Som feks at  hælde 4 liter sojamælk ud på gulvtæppet, så jeg fik vasket mine fødder i bedste cleopatra stil den morgen. Materielt set er den værste gerning da hun tog alle taster af min laptop :O(
Hvorfor det altså er en ret SMART idé at anskaffe sig et dørgitter til børneværelset. Jeg er dog lidt ærgerlig over eg ikke anskaffede et af de smarte letvægts dørgittere man kan flytte med lethed fra dør til dør og feks tage med på ferie eller besøg. Dog ville mit barn sikkert være smart nok til at klippe sig adgang til friheden - Ej jeg har self sakse og knive et forsvarligt sted!

Fordi det værste der er sket i min karriere som mor, var da jeg vågnede en tidlig morgen ved at begge pigerne skreg. Jeg springer op ad sengen og hen til tremmesengen og der står den store med en barberstraber i hånden og den lille har blod i hele ansigtet. Jeg behøver nok ikke uddybe hvad jeg følte i dette sekund. Jeg store kraft idiot, uduelige skvaddernakke (indsæt selv flere) havde smidt en barberskraber i skraldespanden og så skulle de da barberes! Skaden var heldigvis overfladisk, men hun fik senere på dagen en stivkrampe-vaccine. Ingen af dem fik morgenmad, jeg jordede bare ned i børnehaven aldeles ude af mig selv, hvor jeg akkurat kom ind af døren før jeg stortudede og de er heldigvis så søde så pigerne fik havregrød og jeg fik stærk kaffe til mine flossede nerver.

Hjemme igen fandt jeg en papkasse hvis sider passede i højden af tremmerne og fik hamret dem på, så lillepigen nu ikke kan se ud af sengen mere, hvilket hun ikke er jublende begejstret for. Men som så mange andre ting dumme forældre bestemmer er dette til hendes eget bedst i værnet mod en MEGET kreativ storsøster, senere monterede jeg adskillige meter kantebånd til at lave et gitter over tremmesengens hovedende (det fede ved denne installation er at den er yderst anvendlig til at hænge legetøj på), så det er meget svært at tabe ting lillesøster skal se direkte i hovedet på hende og ydermere er den nu også udstyret med en klokke, så jeg kan høre hvis sengen bliver flyttet hvis man vil skabe sig adgang fra siden ind mod væggen der ikke har festligt gråbrunt pap på. 

Jeg har desværre ikke fået taget et foto af det, men mellem os er det sq ikke ret kønt, men det VIRKER og bæbsen kan være i fred og sikkerhed der ;)





Hvordan jeg endte i denne redelighed!


For en god ordens skyld tænker jeg at jeg heller må fortælle om hvordan jeg endte op i denne situation at være såkaldt enlig mor til to børn med to forskellige mænd.
Vi lever dog i en moderne verden, hvor den slags ikke er helt ualmindeligt, men stadig kan jeg godt mærke at man ligesom får stemplet og folk har nogle klarer tanker om hvad jeg er for en type. Men håber lidt at det er mig selv der dømmer hårdest.

Min første datter fik jeg med en ekskæreste jeg boede sammen med, ikke planlagt graviditet, men absolut ønsket. Da forholdet ikke fungerede flyttede vi fra hinanden da hun var blot 10 mdr. Og har siden (oftest) haft et super godt samarbejde og jeg kunne ikke ønske mig en bedre far til mit barn.


Min yngste datter blev skabt ved et såkaldt uheld på en ferie - Jeg opdagede det sent og bestilte tid til een abort, som jeg ikke var i stand til at gennemføre. Moderinstinktet var ligesom taget over. Faderen var mildest talt ikke positivt stemt. Men jeg vil dog mene at "fejlen" blev begået i den seksuelle akt og ikke i mit fravalg af abort? Han har dog mildnet lidt med tiden og kom da også til Danmark da hun skulle ud og agter i mullige omfang at være en del af hendes liv.

Jeg tror på det bedste og det hele fungerer rigtig godt.
Jeg har måske verdens bedste "barnepiger" der er meget glade for pigerne og denne kærlighed er absolut gengældt. Så jeg indimellem har lidt pusterum til at lave noget JEG har lyst til...

Dukkerne hedder Lussi og Aslaq, de spiller en meget stor rolle i vores hverdagliv. Lussi ligner min dukker fra jeg var barn og måtte derfor med hjem da hun sad der på en hylde og er måske det bedste j købt af legetøj i min karriere som mor. Fornyligt tilføjede vi så Aslaq til familien, dels fordi han er sød at se på samt den mindste også skulle have en dukke, derudover synes jeg selv jeg har været smart og købt en lidt større model, der kan passe pigernes mindste babytøj - Fandme smart!! Har I set hvad dukketøj koster?

Så går vi i luften


På kraftige opfordringer har jeg besluttet mig for at blogge igen.

Jeg har imellem tiden fået 2 børn, hvorfor min verden og liv ser ganske anderledes ud.

Scenen ser således ud, en tarvelig gammel 2. vær lejlighed på 56 kvm i København til en vulgær husleje. (Ja jeg vil gerne flytte... så sig lige til hvis du kender nogen der kender der kender...)

Personerne der deltager er: 1 stk 30 årig mor (mig), måske verdens gladeste baby på snart 8 mdr. samt en nu suttefri 3-årig pige, "Mor jeg er en PIGE!!!" - "Ja du er en pige" - "Jeg er en PIGE mor" - "Jaee" - Jeg er...." Så er den ligesom slået fast!! Den mindste er også en pige, men interesserer sig mest for mad og bevæge sig lidt rundt for at pille ved ALT.

Således ser det altså ud: 3 piger i en lillebitte lejlighed, fyldt med musik og liv.

Håber at I vil nyde at følge med i vores hverdag og mine tanker derom.

Enjoy og husk popkorn.