Rasmus Poulsen har under pseudonymet Raske Penge (også kendt som DJ Ras Money) udgivet denne sang på det fantastiske og anti-kommercielle pladeselskab;
Kontrafon.
Sangen vil jeg betegne som et socialrealistisk hyldestsang til Københavns NordVest-kvarter.
Jeg er faktisk rigtig glad for NordVest og det er ikke uden en anelse fornærmelse, jeg modtager beretninger om hvad jeg bør synes om at bo her.
Jeg har på ingen måde armene over hovedet når mine tanker går på at vi bor i lejlighed, fordelt på 2 små værelser.
Det ville bestemt være rart med lidt mere plads til udfoldelse.
Hvad jeg til gengæld er super glad for er, når jeg pakker pigerne i tøjet og bevæger os udenfor, fordi vi har 2 store haver, een foran blokken og een bagved endog med en lille legeplads, græs, blomster, buske, bænke, grill, æbletræer, tørrestativer osv
Bevæger man sig bare 200 meter er der en næsten splinterny legeplads, hvor særligt min ældste datter virkelig har mulighed for at udfolde sig fysisk med klatrestativer, springvand man kan udløse med knapper, boldbane, der flittigt bliver benyttet, sandkasser, broer, gummiastfaldbakker og alt hvad en moderne legeplads bør have.
Derudover har vi søde naboer, der altid hilser både i opgangen og i de små private frimærke haver foran, nogle af dem nyder godtnok en øl i solen og feks fik vi en stor skål jordbær een dag og en havestol nogen havde i overskud. Virkelig Flinkt!
Jeg har aldrig fået en klage, trods vi nok ikke er i kategorien "drømme-naboer".
Vi spiller meget musik (gerne højt) Råber, synger, tramper, danser og vaskemaskinen ryster hele opgangen når den centrefugere. Dog er jeg ikke mere hensynsløs end jeg forsøger at begrænse det, så folk formentligt ikke sover.
Jeg kan godt lide de krakelerede bygninger, de små øde pladser, grafittien (også de grimme tags!)
Jeg kan godt lide at der er plads til alle slags mennesker og ikke mindst der også er plads til mig, uden at jeg føler mig udstillet som i et bur i zoologiskhave. Jeg kan godt lide at mine børn vokser op i et kvarter, hvor livet vokser frit, hvor der er plads til mennesker, uanset hvem de er og hvordan de ser ud.
jeg ved hvad jeg snakker om jeg har boet mange år istørre og mindre provinsbyer i Jylle!!!
OG jeg er meget glad for ikke længere at være landsbytossen, men bare en af de normale lige her hvor jeg bor!
Folk har ret til deres meninger, men vi er mange der har det helt fint her i reservatet og det skal stå folk frit for at flytte væk eller med bankende hjerter cykle igennem det barbariske og vilde NordVest.
edit: Jeg har bemærket at nogle mennesker siger at de bor på Nørrebro men deres postnummer er 2400, som feks dette:
Jeg så også et program på tv2 hvor een mand hele tiden omtalte sit hood som Nørrebro, men han boede altså på pipfuglevej!! JA det er tæt på, men jeg kan virkelig ikke forstå fænomenet.
Jeg kan godt lide Nørrebro og mine punks går i institutioner der og jeg mødes tit med folk i solen der, fordi det er dejligt centralt med det pt. lidt fåkkede trafikknudeppunkt på Nbro st. og så har jeg nok også lille en avation mod Café NV og Tribeca NV.... Så jeg mødes tit med folk på Nbro, da jeg dårligt kan slæbe ungerne med på Mågekroen for at drikke kaffe :O)
