Sider

onsdag den 7. september 2011

Klar Parat Vuggestue!

Så blev det tid til at lillesøster skulle starte i vuggestue og til vores held blev der en ledig plads på den stue storsøster forlod først på sommeren, for at indtage en plads i børnehaven i samme hus . 
Det er jeg rigtig glad for, da vi alle har været super glade for at komme der. Så det er jo ren gevinst at få lov at afleverer sit barn hos velkendte voksne man godt kan lide og synes der gør deres job rigtig godt. 
Skønt er det også at de skal afleveres samme sted og at storsøster lige kan komme forbi og se om tingene går som de skal.

Indkørselperioden er gået rigtig godt, dels skyldes det nok at hun er kommet i huset hver gang jeg har hentet og bragt den ældste. Men også at hun har en glad og udadvendt personlighed. 

Mandag i denne uge (3. uge) måtte jeg hente hende før tid da hun havde fået lidt feber og hun var mut. Jeg kan ikke med sikkerheds sige hvad det skyldes men hun sov det meste af eftermiddagen, hele aftenen og natten. Tirsdag var feberen væk og hun var i langt højere humør igen. Jeg tror det er en kombi af en god omfang snot samt nogle fortænder på vej. I dag har hun været helt frisk og glad. 

Man kan nok ikke tilskrive mig at være et specielt strukturet menneske, men jeg vil dog lige lave en lille liste over de vigtigste ting, man skal bruge til vuggestuen.

Bleer
Skiftetøj
Sutter (fx navnesutter - eller suttesnor med navn )
Madkasse
Tekstiltusch til påføring af navn i tøjet (feks fra Tiger-butikkerne)
Regntøj/Flyverdragt
En bamse/nusseklud 
Solhat
Jeg har valgt at købe savlesmækkene og hjelmene med broderet navn, jeg synes det ser rigtig flot ud og så er det jo også rigtig praktisk til vuggestuen. 

Det kunne ligne mig at have glemt noget, så sig endelig til hvis du synes jeg skal tilføje noget.








2 kommentarer:

  1. Lyder da rigtig skønt at det går godt med hende i vuggestue !! Det betyder da meget at aflevere dem et sted hvor man ved de har det godt ! Jeg vil da lige til 2 par vanter til listen, da vinteren er lige rundt om hjørnet :)

    SvarSlet
  2. Ja det er en god idé - Ja mindst to par haha de lømler har jo tendens til at stikke af fra hinanden :)

    jeg tror dog jeg vil kigge lidt på de der man kan sætte dem fast på dragten med (der ligner gammeldags seler)

    SvarSlet