Sider

søndag den 31. juli 2011

Fordeling af opmærksomhed

Som alle flergangs mødre har jeg naturligvis også gjort mig tanker om at jeg ville varetage begge mine piger interesser og dække deres behov for opmærksomhed og aktivitet på hvert deres niveau.

Og i en hekstisk hverdag med børnehave, madlavning, spædbarn, søvnmangel og blot et sæt hænder. Skal der lidt puslespil til!
Den ældste er hos hendes far 2-3 overnatninger om ugen, så bæbsens behov for alenetid er i allerhøjeste grad dækket.

Så det store hovedbrud har været den stores behov, jeg har både ligget søvnløs og halvtudet indimellem (specielt da jeg var hormonel og gravid) og tænkt på om omkostningen var for stor ved at få lillesøster.
Hvilket det bestemt ikke har været, da hun er en meget hengiven og omsorgsfuld storesøster.
Jeg vil næsten påstå at det er det bedste jeg har gjort for min ældste datter.

I starten efter kejsersnittet var hun ekstra meget hos både Far og Farmor (de har været en virkelig kærkommen hjælp både før og efter graviditen)

Jeg husker fra første gang at jeg havde mange kvaler med at lade nogen passe hende.
Denne gang har de været meget nemmere for mig, dette kan nok tilskrives både nødvendighed og erfaringen at børn oftest klarer den slags meget bedre end deres forældre.


Så jeg tror hun måske var 2 måneder, da hun blev passet første gang et par timer, hun har fortrukket at blive ammet, men har dog ikke haft nogen kvaler ved at tage en flaske i disse tilfælde.
Det kan tilføjes at jeg har fået meget madglade børn, men der er vist heller ikke fortilfælde i min familie med nogen der har fornægtet sig køkkenets glæder ;)

Så hvad har jeg så fortaget mig med min ældste datter?

Første gang hentede jeg hende i børnehaven og tog hende med på legepladsen, bagefter spiste vi hummus med salat, friskbagt brød, et par falafler på "Det arabiske spisehus - Ahaaa" på blågårdsgade. Det er en af hendes hofretter at sidde der og snaske brødet i hummus og bælle sød myntethe til.
Hjemme igen havde jeg tid til at sætte mig på gulvet med hende og se barbapapa (staves?) og tale om alt hvad der skete i tegnefilmen. Hun kom i bad og blev puttet med flere sange, på normale dage var det sådan at lillesøster skulle ammes når hun skulle sove, så putte-hyggen var noget begrænset i den periode. Hun var mega glad og kyssede mig 1000 gange til godnat. en halv time senere kom lillesøster hjem og blev ammet og puttet OG vi havde allesammen haft en god dag.

I et par andre tilfælde har vi lavet pandekager og har man børn ved man at pandekager er rendyrket kærlighed og absolut ikke noget der behøver være usundt. Min datter synes i alt faldt at madpandekager er helt okay også...

Jeg er glad for at de fleste ting oftest lykkedes meget bedre end min til tider kæftende dystopiske fantasi... Altså kan det meste lade sig gøre med god planlægning og et godt netværk.

Og skulle nogen af disse fantastiske mennesker læse med min dybeste TAK for at lade vores liv lykkedes!!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar